Australien forbyder udenlandske pokersider
For ganske f? dage siden besluttede det australske senat sig for at s?tte et godkendelsesstempel p? et stykke papir, der byder udenlandske pokersider at drive forretning p? australsk jord og tjene penge p? de mange spillelystne australiere. Loven tr?der allerede i kraft engang i september 2017, og derefter er det slut med det store udbud af sider, der figurerer p? markedet i Australien.
PokerStars logo, ?PokerStars
Det er dog ikke noget helt ubetydeligt marked at sige farvel til, da australiere faktisk er det folkef?rd i hele verden, der bruger mest tid p? at gamble. Hele 1.000 dollars bliver det hvert ?r til i gennemsnit per person, og det estimeres, at ca. 80% af alle i Australien gambler p? den ene eller anden m?de. Der er derfor mange penge p? spil, som nu i stedet m? g? til det australske marked. Hovedargumentet for forbuddet skyldes, at man vil g?re det mere sikkert at spille online ved selv at have kontrol over spillene og udbyderne. Det havde man ikke med de store udenlandske giganter. Og derfor tager de nu konsekvensen.
PokerStars tr?kker sig omg?ende
Reguleringen af markedet og forbuddet mod at udenlandske gamingsider har adgang til de mange australske spiller f?r nu verdens st?rste udbyder af online poker til at tr?kke sig med det samme. PokerStars vil derfor ikke v?re at finde i forhold til at spille om rigtige penge, men det er stadig muligt for deres kunder i Australien at spille for fiktive penge – alts? de s?kaldte “Play-money”.
Udelukkelsen af det australske marked kommer i k?lvandet p? en nedadg?ende v?kstrate for PokerStars, som nu st?r til at lade kurven forts?tte p? samme kurs. Man skal dog ikke have helt ondt af dem, da de stadig oms?tter for 1,26 milliarder dollars. S? der er lidt af tage af endnu. Grunden til, at det ikke l?ngere er lovligt for udbydere som PokerStars, skyldes, at markedet for poker har v?ret lidt en gr?zone, siden poker for alvor boomede i 00’erne. Man kan alts? i dag ikke tilbyde poker uden en licens, og en licens kan nu ikke gives til udenlandske spillere. Og i mods?tning til sportsbetting vil man nu ikke give denne mulighed – ej heller for et reguleret marked.
H?ber at vende tilbage
PokerStars melder dog ud, at de har fuld forst?else for, at man i Australien gerne vil g?re det mere sikkert for forbrugerne at spille online samt beskytte dem. Men alligevel h?ber de p? at kunne returnere og tilbyde de australske pokerspillere rigtige penge. Det skriver de i en meddelelse. Ogs? konkurrenten hos 888Poker har forladt det australske marked – dog helt tilbage i januar, da man et eller andet sted havde set det komme.
Den helt pr?cise dato for, hvorn?r PokerStars er ude, vides ikke helt endnu. Men det skulle v?re omkring midt i september, hvor det ikke l?ngere er muligt at spille poker online p? PokerStars – i hvert fald om rigtige penge.
Lignende situation i USA
Tilbage i 2006 blev det ved lov vedtaget, at online gambling er forbudt. S?rligt poker blev h?rdt ramt, og der var store udbydere, der trak sig fra markedet. Her har man en lignende situation, som har v?ret oppe at vende mange gange siden og stadig er en meget varm kartoffel i USA. ?rsagen til forbuddet var blandt andet, at der var en masse penge, der forsvandt ud af landet og ikke ned i statskassen hos amerikanerne.
De amerikanske banker var ogs? ude at proklamere, at de ville blokere for alle online transaktioner, der havde med gambling at g?re, s?ledes at det slet ikke er muligt. Dog vurderedes arbejdet til at v?re for omst?ndeligt.
Regulerede forhold i Danmark
I Danmark valgte vi at g? den regulerede vej i stedet for at forbyde alle udenlandske udbydere at tilbyde danske spillere online poker. Tilbage i 2012 lavede staten en delvist liberaliseret spillelovgivning, hvor st?rre konkurrence blev budt velkommen, s? det ikke kun var Danske Spil, der havde monopol p? gambling.
Med entreen af flere spillere er markedet for online spil blevet bedre set med forbrugerbriller i Danmark, da det ogs? tvang Danske Spil til at s?tte oddsene op. Dog skal de betale lavere afgift, end hvad udenlandske udbydere bliver opkr?vet for at have adgang til det danske marked. Det har s? ogs? medf?rt, at der er nogen, der helt holder sig fra markedet – s?rligt st?rre udbydere, som gerne vil have en lavere afgift og skat.
